I Sydfrankrig strækker vinmarkerne sig som en ledetråd midt i Languedocs uendeligt varierede landskaber: Vine fra Middelhavet til Canal du Midi over hjertet af Hérault, sandstenene i Montpellier,
Cevennerne eller måske Pic-Saint-Loup...
I Languedoc er vinstokken allestedsnærværende. Overalt venter der dig vinavlere, der elsker deres jord og er store vinkendere. Lad dig føre med et glas i hånden og åbne øjne ud
på gourmand-ture eller på opdagelse i vingårdene.
I Sydfrankrig strækker vinmarkerne sig som en ledetråd midt i Languedocs uendeligt varierede landskaber: Vine fra Middelhavet til Canal du Midi over hjertet af Hérault, sandstenene i Montpellier,
Cevennerne eller måske Pic-Saint-Loup...
I området mmkring Béziers, der er så rigt på mennesker og historie, har Canal du Midi vidst at effektivisere handlen med vin mellem det 17. og 19. århundrede. Vingårdene er oversået med vidnesbyrd om tidligere tiders pragt: "Folies Languedociennes" (Languedocs galskab) er vidtstrakte boliger, hvis arkitektoniske stilarter aldrig er den samme, og som blander facader fra engelske herresæder,
italienske villaer og renæssanceslotte.
Langs denne halvmåne af jord findes et område, hvor vinmarkerne og havet mødes. Briserne fra havet mildner temperaturforskellene og giver et homogent klima. De hvide vine, der fødes her, er søstærke:
Deres harmoni med skaldyrene og fiskene er en selvfølgelighed.
Vingårdene er somme tider på fornavn med mytiske steder som f.eks. Maguelone-katedralens sider, der har rejst sig mellem himmel, jord og hav siden den tidlige middelalder, eller måske bakkerne, der dominerer Thau-lagunen og byder på enestående udsigter over dette koncentrat af Middelhavet.
I det vestlige Languedoc, i den del, der omspændes af Canal du Midi, det sorte bjerg og Haut-Languedocs naturpark, leverer landskaberne og vinene bevis for en mere udtalt karakter. Minervois, Saint-Chinian og Faugères er tre appellationer, der længe har overskredet grænserne. Her indrammer de lave stenmure vinmarkerne på terrasser, som kryber sammen mellem bakkerne, dalene og de hidsige floder.
Selv om Montpellier i dag er den franske by, der har det største areal, der er tilplantet med vinstokke i en bymæssig bebyggelse, strækker benævnelsen "Grés de Montpellier" sig helt til Larzacs byport. Længere mod øst producerer de lave skrænter, der åbner sig mod Middelhavet omkring Lunel, én af de fire
AOP-hedvine, Muscat de Lunel.
Fra Pas de l'Escalette, Larzacs mure eller Buèges-dalen har vinlandsbyerne og kulturarven lige stor andel i hjertet af Hérault med de tusinde skatte. Montpeyroux, Saint-Saturnin og Cabrières er lige så berømte for deres vine som Saint-Guilhem-le-Désert er for sin skønhed og historiske interesse,
eller Lac du Salagou-søen for sine fritidsaktiviteter i naturen.
De spektakulære landskaber mellem Cevennerne og Montpellier er beklædt med vinmarker. I midten former Pic St-Loup en gigantisk skulptur med stejle skråninger. En gigantisk hånd synes at have kæmmet hver parcel, der bølger som den vil på niveaukurverne. Les garrigues (kratbevoksede heder i Languedoc) med duften af stenege, Aleppofyr, enebærbuskene eller soløjetræerne markerer den duftende
aroma af vinene fra Pic Saint-Loup.
