0

Smagen af forår

Om foråret skal du smage Languedoc! Det er tid for markederne, der begynder igen, med deres farver, dufte og frugtagtige og sukrede smag. Det er tiden for den milde smag og de friske glæder.

Uanset om du er sammen med familien eller vennerne, på terrassen eller ude i det fri, så er der utallige specialiteter. Fra baglandet til kysten er Sydfrankrig fyldt med årstidens produkter!

Gedeosten

Pélardon (cheese) of Languedoc © Photothèque Hérault Tourisme

Denne lille ost, lavet af råmælk fra geder, har været beskyttet af en AOC/AOP i 10 år, og er et rent produkt fra garriguen (kratbevoksede heder i Middelhavets bagland) i Hérault. Hver Péladon-gedeost er unik: Takket være producenternes traditionelle knowhow og flokkens forskelligartede føde. Når den er 11 dage gammel, modnes den i 30 dage, til den har en fin og smeltende struktur med en delikat og velafbalanceret smag mellem aromaer af blomster, ged og urter, samt ofte med en snert af nødder. Pélardon er særlig velsmagende om foråret, når græsset er grønt og sart, og om efteråret, når gederne gør sig til gode med eftergræsningen, der er fyldt med mildhed og duftnuancer (kastanje, nødder).
Skal smages med et stykke brød med et basilikumblad og lidt olivenolie, eller serveret
gratineret med akaciehonning på en reinetteæblesalat, eller måske i en tærte med tomat.
Pélardon og de andre produkter fra Cevennerne indtager hvert år hæderspladsen i marts under
"Comédie des Cévennes" (Cevenner-komedien) på Comédie-pladsen i Montpellier.

Gariguette-jordbærrene

Gariguette: strawberries of Languedoc © Photothèque Hérault Tourisme

Et tidligt jordbær, der symboliserer, at de gode dage kommer tilbage. Uanset om de var vilde eller fra skoven, blev de allerede værdsat af romerne og Ludvig. De findes på markederne i begyndelsen af foråret og helt til sommerens slutning. "Gariguette" dyrkes på de frugtbare jorder i Mauguio, mens lillesøsteren "Mara des bois" (Mara fra skoven) er lykket i Orb-dalen ved foden af Haut-Languedoc. Vælg de meget røde, skinnende, faste og især vellugtende bær. Denne frugt er aldrig bedre end naturligt rå.

Rosmarinhonning

Rosmarinhonningen, der høstes i slutningen af april, låner sin fængslende aroma af det bedste fra den vilde og blålige garrigue (kratbevoksede heder i Middelhavets bagland). Denne lyse og olieagtige honning er sjælden i Frankrig og er karakteriseret af en fint aromatisk smag i munden. Romerne betragtede den som den bedste honning i verden. I køkkenet går den fantastisk godt med Cevennernes Pélardon (gedeost).

Kirsebærrene fra Jaur-dalen

Cherries of Languedoc © Photothèque Hérault Tourisme - Julie Noclercq

I hjertet af Haut-Languedoc huser Jaur-dalen talrige kirsebærplantager. Alle varianterne gror på solbeskinnede skråninger i ly for vinden, især i omegnen af Mons la Trivalle. I april annoncerer deres fantastiske blomstring, at foråret er kommet. Fra midt i maj til juli plukkes de med den største omhu: Først Burlat, den mørke, næsten sortrøde, der er ét af de bedste spisekirsebær med det saftige og søde kød. I juli følger det overraskende gule Napoleon-kirsebær efter, og derefter det rosagullige Reverchon. Hvis du vil smage på de talrige andre varianter, organiseres der i begyndelsen af juni en kirsebærfest i Mons la Trivalle, som samler alle
dalens små producenter.

Den vilde asparges

Asparagus of Languedoc © Photothèque Hérault Tourisme

De første vilde asparges kommer frem fra midt i februar i garriguen (kratbevoksede heder i Middelhavets bagland) på de sydvendte skråninger, der får fuld sol. De høstes indtil midten af april. De mindre modige finder grønsagen på markederne. Violette eller en smuk lysegrøn, visse af dem kommer frem lige i jordoverfladen, mens andre når en højde på over en meter. Når den er renset og dekoreret med persille, bliver den dronningen af en middelhavsomelet. Et årstidslækkeri,
der skal prøves igen og igen.
Brug foråret til at plukke årstidens frugter, blomster og grønsager på marken ved Domaine de caillan.

Havmusling

Dette lille skaldyr bliver mere og mere sjældent. Telline-havmuslingen er på engang jodholdig, salt og sød og er i familie med venusmuslingen, som også er værdsat hos vore spanske og italienske naboer. Det lille skaldyr lever i havkanten under nogle få centimeter fugtigt sand. Indbyggerne i Languedoc spiser den til aperitiffen eller som forret, den skal bare åbnes og spises med lidt hvidløg og persille, sammen med en hvid Picpoul de Pinet.